Har du brug for hjælp?
Anette Dam Jacobsen
Statsautoriseret Revisor, Partner

Viden om

Hos RID REVISION skriver vi jævnligt artikler om aktuelle emner, som udgives i forskellige lokalblade, på LinkedIn samt her på vor hjemmeside – og husk, du er altid velkommen til at kontakte os for uddybning omkring et emne.
Desuden kan du også finde vor brancheorganisation FSR – danske revisorer kvartalsvise informationsblad RevisorInformerer, der indeholder indlæg om mange spændende emner.

Lov om nyt register over reelle ejere er vedtaget

af Karen Hansen Lyse, Registreret Revisor, FSR – Danske Revisorer

 

Loven er indført ud fra et EU direktiv, der kræver indsigt i selskabers reelle ejerforhold. Hensigten med loven er en større gennemsigtighed, der skal gøre det sværere at ”gemme sig” bag forskellige selskabskonstruktioner.

 

Den nye lovs vedtagelse vil betyde, at der fremover skal foretages registrering af reelle ejere i selskaber og andre tilsvarende juridiske personer.

 

Det vil med andre ord omfatte de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer et selskab eller en juridisk person, og det vil i hvert fald gælde for de, som ejer eller kontrollerer mere end 25 % af ejerandelene i et selskab. Men det er den samlede faktiske indflydelse, som en fysisk person opnår gennem besiddelse af ejerandele, stemmerettigheder eller anden form for kontrol, som er afgørende for, hvorvidt den pågældende betragtes som reel ejer.

 

Det betyder, at selvom det eksempelvis er et holdingselskab der er ejer af et underliggende driftsselskab, så skal den fysiske ejer af holdingselskabet også registreres som reel ejer af driftsselskabet. En juridisk person i form af holdingselskabet kan dermed ikke være en reel ejer.

 

Den nyligt vedtagne lov er et krav til en yderligere registrering og skal således ikke forveksles med den nuværende lov, hvor det Offentlige Ejerregister er et register over såkaldte legale ejere, som både kan være fysiske eller juridiske personer. Heri foretages der registrering, hvis en fysisk eller juridisk person besidder 5 % eller mere af et selskabs stemmerettigheder eller kapital. Fremover vil Det Offentlige Ejerregister også skulle omfatte oplysninger om reelle ejere.

 

P.t. afventes der en nærmere vejledning fra Erhvervsstyrelsen om, hvorledes registrering og offentliggørelse skal finde sted.

Download PDF

SKAT strammer op

SKAT strammer op

Negativ momsangivelse

SKAT har strammet op på kontrollen vedrørende negative momsangivelser. Viser virksomhedens momstilsvar, at der skal ske en udbetaling fra SKAT, er det vores erfaring, at SKAT reagerer og tager kontakt til virksomheden, telefonisk eller skriftligt via E-boks og udbeder sig en redegørelse samt dokumentation for de indberettede momstal. Først herefter udbetaler SKAT momsbeløbet til virksomheden.

 

Registrering som arbejdsgiver

Vores erfaring viser ligeledes, at SKAT har strammet ekstra op, når en virksomhed ønsker at blive registreret som arbejdsgiver.

Før virksomheden kan ansætte sin første medarbejder, skal den registreres som arbejdsgiver.  Virksomheden skal være registreret senest 8 dage efter den første lønudbetaling, hvilket kan gøres digitalt via en blanket, der kan hentes på www.virk.dk.

Arbejdsgiver har pligt til månedsvis at indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende løn, der udbetales til medarbejderen. Disse beløb skal indberettes og betales til SKAT.

I forbindelse med virksomhedens registrering som arbejdsgiver foretager SKAT en kontrol af, hvorvidt der eksisterer eventuelle restancer til SKAT. Såfremt virksomheden har gæld til SKAT kan registreringen nægtes førend restancen er betalt og derudover kan SKAT forlange en bankgaranti eller anden sikkerhedsstillelse. Endvidere foretager SKAT også en vurdering ud fra virksomhedens resultat og nuværende drift, før den bliver godkendt som arbejdsgiver. Disse krav er fastlagt for at sikre, at arbejdsgiver løbende kan afregne den tilbageholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Løn eller udbytte i dit selskab?

Hvornår opnås den laveste beskatning af henholdsvis løn eller udbytte?

I disse år, hvor grænserne flytter sig relativt meget, er det vigtigt at forholde sig til de forskellige muligheder. Grænsen for topskat stiger med relativt store beløb hvert år og udgør for 2016 kr. 467.300 efter 8% AM-bidrag. Selskabsskatteprocenten er faldet fra 25% til 22% i år 2016, medens udbytteskatten fastholdes på 27% og 42% for udbytte over progressionsgrænsen på kr. 50.600.

Beløb og satser for: 2016 2015 2014
Overskud fra selskabet beskattes med 22,00% 23,50% 24,50%
 

Beløb og satser for udbytte:

Progressionsgrænse, enlig, 27% skat 50.600 49.900 49.200
Progressionsgrænse, ægtefæller, 27 % skat 101.200 99.800 98.400

 

Alle udbytteudlodninger over ovenstående grænser beskattes med 42%.

Indtil år 2015 var det altid billigst at hæve løn op til grænsen for topskat, i forhold til at få udbetalt udbytte, men for år 2016 er det, i nogle kommuner med en høj kommuneskat, billigst at hæve udbytte i selskabet, når udbyttet er under progressionsgrænsen på kr. 50.600.

Ud over overvejelser omkring skatteprocenter, kan der også være andre forhold, som har be­tydning for, om der skal hæves løn eller udbytte, idet beregningsgrundlaget for eksempelvis børnefamilieydelse og SU er under påvirkning heraf.

Eksempel på beskatning af udbytte i år 2016:

Progressionsgrænse                                                        u/50.600     o/50.600

Overskud af selskabet før skat 10.000 10.000
Selskabskat heraf, 22% -2.200 -2.200
Overskud efter skat, til udlodning 7.800 7.800
Udbytteskat heraf, 27% /42% -2.106 -3.276
Netto udbytte 5.694 4.524

 

Hvilket svar til en samlet skat på 43,06 % / 54,76%

Ovenstående skatteprocenter skal holdes op mod den indkomstskat, der er gældende i de enkelte kommuner. Disse skatteprocenter varierer meget, og der skal tages hensyn til såvel Am-bidrag og kirkeskat, hvorfor det er vigtigt at sammenholde med den aktuelle skatteprocent i din kommune for at vurdere og beregne, hvor meget du kan spare.

I en gennemsnitskommune beskattes løn med følgende satser: Løn under topskat 42% og løn over topskat 55,8%, men husk at kontrollere skatteprocenterne i din egen kommune.

I henhold til ovenstående situation – med skatteprocenter som i en gennemsnitskommune ville der være 1,04% i skattebesparelse ved at hæve udbytte.

Download PDF

Nye krav til el-regningen fra 1. april 2016

af Karen Hansen Lyse, Registreret Revisor.

 

Den 1. april 2016 skal el-regningen indeholde flere oplysninger, og det er krav, der skal opfyldes, for at du som momsregistreret virksomhed kan få godtgørelse for elafgiften.

Det drejer sig om erhvervsmæssige forhold, og det helt primære nye krav er, at købers CVR-nr. skal fremgå af fakturaen fra el-leverandøren.

Herudover skal også en række andre oplysninger fremgå af fakturaen, herunder El-leverandørens navn og adresse, fakturadato, købers navn, aftagenummer, afgiftens størrelse og leveringsadressen, men selvom det ikke er nye krav, er det købers ansvar at kontrollere at de fremgår af fakturaen, da retten til at få elafgiftsgodtgørelse ellers kan fortabes.

Idet de nye krav formodes også at gælde for udlejere af fast ejendom, der er registreret til at måtte opkræve afgifter hos sine lejere, vil det også være en god ide for denne gruppe at sørge for at overholde ovennævnte nye krav.

Det er den momsregistrerede købers ansvar at oplyse sit CVR- eller SE-nr. til el-leverandøren eller til udlejer af fast ejendom, og såfremt der foreligger en eventuel købsaftale, skal køber også identificeres med CVR- eller SE-nr.

Download PDF
Til Top

RID Copyright 2019 All Right Reserved    //   CVR nr.: 30 70 79 07   //   SITEMAP

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk