Har du brug for hjælp?
Anette Dam Jacobsen
Statsautoriseret Revisor, Partner

Viden om

Hos RID REVISION skriver vi jævnligt artikler om aktuelle emner, som udgives i forskellige lokalblade, på LinkedIn samt her på vor hjemmeside – og husk, du er altid velkommen til at kontakte os for uddybning omkring et emne.
Desuden kan du også finde vor brancheorganisation FSR – danske revisorer kvartalsvise informationsblad RevisorInformerer, der indeholder indlæg om mange spændende emner.

Kategori: Løn

Den Nye Ferielov – nogle praktiske forhold

Af Anette Dam Jacobsen, statsautoriseret revisor

 

Efterhånden er de fleste bekendte med, at vi har fået en ny ferielov med samtidighedsferie i stedet for det gamle forskudte feriesystem.

 

Overgangsperioden

I forbindelse med, at den nye ferielov skal træde i kraft fra september 2020, er der iværksat en overgangsordning fra gammel til ny ferielov. Overgangsordningen betyder, at de feriemidler, der optjenes i overgangsfasen fra 1. september 2019 til 31. august 2020 skal indefryses i fonden – Lønmodtagernes Feriemidler – indtil lønmodtageren når folkepensionsalderen.

 

Indberetning og betaling for lønmodtagere, der ikke er timelønnede

Fristen for at angive om virksomheden vil beholde de indfrosne feriepenge eller indbetale beløbet er den 1. september 2021. Den 1. september 2021 er ligeledes fristen til at indbetale til Den Nye Feriefond. Virksomheden kan hvert år træffe nye valg om indbetaling.

 

Uændrede forhold vedrørende timelønnede

For de virksomheder, der løbende indbetaler feriemidler for timelønnede på kvartalsbasis til Feriekonto eller en anden Feriekasse, skal fortsat betale som de plejer efter de kendte frister. Herefter vil Feriekonto eller Feriekassen indbetale til Den Nye Feriefond.

 

Hvem skal feriemidler indefryses for

Hvis en person må anses som lønmodtager i en virksomhed og er omfattet af ferieloven, skal der indberettes til feriefonden. Indbetaling kan ikke fravælges for lønmodtagere eller positivt tilvælges for ansatte, der ikke anses som lønmodtagere.

 

Direktørers registrering i lønsystemer skal tilpasses ved september lønnen

Da de fleste direktører pr. definition ikke er omfattet af ferieloven, skal der ikke ske indefrysning af deres feriemidler.

 

Rent praktisk betyder dette, at der skal ske tilpasning i lønsystemet ved indberetning af lønnen for september måned 2019.

 

Hvorvidt en direktør kan anses som lønmodtager – og dermed er omfattet af de nye regler – afhænger af en konkret vurdering, men det forhold, at en direktør er registreret ved Erhvervsstyrelsen taler for, at denne ikke betragtes som lønmodtager. Ellers er det udslagsgivende, om direktøren har bestemmende indflydelse – i bekræftende fald er denne ikke lønmodtager. Dette kan afhænge af, om direktøren modtager instrukser om arbejdets udførelse, selv kan ansætte og afskedige personale, har ansvar for økonomi, har adgang til bankkonti, kan indgå aftaler på virksomhedens vegne og af, om der er reference til en overordnet i virksomheden (ansvar overfor bestyrelse eller ejer, der ikke dagligt er virksomheden, betragtes normalt ikke som reference til en overordnet).

 

Særligt for ægtefæller til direktører

Ansatte ægtefæller til direktører er under visse forudsætninger heller ikke omfattet af indefrysning af deres feriemidler. Dette er gældende, hvis ægtefællen selv eller direktøren eller de to tilsammen har bestemmende indflydelse i virksomheden ved eksempelvis at eje over 50 % af kapitalen eller have over 50 % af stemmerne i virksomheden.

 

Såfremt der er tale om en ægtefælle til en direktør, hvor vedkommende hverken selv eller direktøren har bestemmende indflydelse, så skal der derimod ske indefrysning af ægtefællens feriemidler.

 

For en lønmodtager, der er ansat i sin ægtefælles private virksomhed (personlig dreven enkeltmandsvirksomhed), beror det igen på en konkret vurdering, hvorvidt der for ægtefællen skal ske indefrysning af feriemidler til fonden. Ægtefællen er jo ægtefælle til en 100 % ejer, og ansættelse skal derfor vurderes i forhold til om arbejdet udføres i et tjenesteforhold, eller om ægtefællen via sin relation til virksomhedsejeren indtager en mere selvstændig/indflydelsesrig stilling. Ægtefællernes formuefællesskab kan desuden medføre, at ægtefællen også har en (indirekte) økonomisk interesse i virksomheden. Meget taler derfor for, at der ikke skal indbetales til fonden for den ansatte ægtefælle.

 

Særligt i forhold til 6. ferieuge og ferietillæg over 1 %

Hvis en lønmodtager har ret til eksempelvis en 6. ferieuge eller ferietillæg over 1 %, omfattes disse særligt aftalte forhold ikke af en pligt til indefrysning i den nye feriefond.

 

Rent praktisk betyder dette også, at der skal ske tilpasning i de enkelte lønsystemer ved lønkørslen for september.

 

Download PDF

Løn eller udbytte i dit selskab?

Hvornår opnås den laveste beskatning af henholdsvis løn eller udbytte?

I disse år, hvor grænserne flytter sig relativt meget, er det vigtigt at forholde sig til de forskellige muligheder. Grænsen for topskat stiger med relativt store beløb hvert år og udgør for 2016 kr. 467.300 efter 8% AM-bidrag. Selskabsskatteprocenten er faldet fra 25% til 22% i år 2016, medens udbytteskatten fastholdes på 27% og 42% for udbytte over progressionsgrænsen på kr. 50.600.

Beløb og satser for: 2016 2015 2014
Overskud fra selskabet beskattes med 22,00% 23,50% 24,50%
 

Beløb og satser for udbytte:

Progressionsgrænse, enlig, 27% skat 50.600 49.900 49.200
Progressionsgrænse, ægtefæller, 27 % skat 101.200 99.800 98.400

 

Alle udbytteudlodninger over ovenstående grænser beskattes med 42%.

Indtil år 2015 var det altid billigst at hæve løn op til grænsen for topskat, i forhold til at få udbetalt udbytte, men for år 2016 er det, i nogle kommuner med en høj kommuneskat, billigst at hæve udbytte i selskabet, når udbyttet er under progressionsgrænsen på kr. 50.600.

Ud over overvejelser omkring skatteprocenter, kan der også være andre forhold, som har be­tydning for, om der skal hæves løn eller udbytte, idet beregningsgrundlaget for eksempelvis børnefamilieydelse og SU er under påvirkning heraf.

Eksempel på beskatning af udbytte i år 2016:

Progressionsgrænse                                                        u/50.600     o/50.600

Overskud af selskabet før skat 10.000 10.000
Selskabskat heraf, 22% -2.200 -2.200
Overskud efter skat, til udlodning 7.800 7.800
Udbytteskat heraf, 27% /42% -2.106 -3.276
Netto udbytte 5.694 4.524

 

Hvilket svar til en samlet skat på 43,06 % / 54,76%

Ovenstående skatteprocenter skal holdes op mod den indkomstskat, der er gældende i de enkelte kommuner. Disse skatteprocenter varierer meget, og der skal tages hensyn til såvel Am-bidrag og kirkeskat, hvorfor det er vigtigt at sammenholde med den aktuelle skatteprocent i din kommune for at vurdere og beregne, hvor meget du kan spare.

I en gennemsnitskommune beskattes løn med følgende satser: Løn under topskat 42% og løn over topskat 55,8%, men husk at kontrollere skatteprocenterne i din egen kommune.

I henhold til ovenstående situation – med skatteprocenter som i en gennemsnitskommune ville der være 1,04% i skattebesparelse ved at hæve udbytte.

Download PDF
Til Top

RID Copyright 2019 All Right Reserved    //   CVR nr.: 30 70 79 07   //   SITEMAP

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk