Tilbage

Stigninger i kørselsfradrag

 Af Anette Dam Jacobsen, statsautoriseret revisor, FSR – Danske Revisorer

 

Som følge af stigende brændstofpriser i 2022 er satserne for kørselsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse hævet.

 

Kørselsfradrag

Satserne for kørselsfradrag, som er det fradrag, der må beregnes for medarbejdere, der kører over 24 km. pr. dag mellem hjem og arbejde, er netop ændret.

I november 2021 blev satsen for 2022 fastsat til et fradrag på 1,98 kr. pr. km. for kørsel mellem 25-120 km pr. dag. Dette fradrag er nu hævet til 2,16 kr. pr. km. For kørsel over 120 km pr. dag er fradraget steget fra 0,99 kr. pr. km. til 1,08 kr. pr. km.

Ændringerne sker med tilbagevirkende kraft, således at alle km, der giver ret til kørselsfradrag i 2022 skal anvende samme sats på enten 2,16 kr. pr. km. eller 1,08 kr. pr. km.

 

Skattefri befordringsgodtgørelse

Ligeledes er satserne for skattefri befordringsgodtgørelse ændret. Satsen for skattefri befordringsgodtgørelse er den sats, en arbejdsgiver kan udbetale i godtgørelse til en medarbejder, for erhvervsmæssig kørsel i medarbejderens private bil.

Satsen for 2022 blev oprindeligt fastsat til 3,51 kr. pr. kørt erhvervsmæssig km. så længe kørslen ikke overstiger 20.000 km. Denne sats er nu ændret til 3,70 kr. pr. km. Ved kørsel over 20.000 km. er satsen ændret fra 1,98 kr. pr. km. til 2,17 kr. pr. km. Ved erhvervsmæssig befordring på cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul er der også en ændring fra 0,55 kr. pr. km til 0,57 kr. pr. km.  

Ændring af satserne for befordringsgodtgørelsen vil ikke ske med tilbagevirkende kraft. Ændringen vil i stedet for først træde i kraft for erhvervsmæssig kørsel, der sker fra 1. maj 2022 og frem.

Da satserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse først ændres for kørsel efter 1. maj skal arbejdsgivere ikke tænke på korrektion af tidligere udbetalt befordringsgodtgørelse i 2022, da den anvendte sats har været korrekt.

 

 

Download PDF
Til Top

RID Copyright 2022 All Right Reserved    //   CVR nr.: 30 70 79 07   //   SITEMAP

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk